To indbrud på fem dage
Arkiv
En uheldig mand fra Roskilde på 78 år har haft to indbrud på fem dage. Første gang var 21. januar, hvor tyve brød ind i hans hjem i Kamstrup. 25. januar var den gal igen. Denne gang var de brudt ind i hans værksted i Gadstrup, som han har sammen med et par andre. Her havde de stjålet et svejseværk med gasflaske, en elektrisk svejser og nogle donkrafte. Politiet ved endnu ikke, om der er sammenhæng mellem de to indbrud.