Fortsæt til indhold

Fremragende weekend for Køge Bokseklub

Tre debutanter gjorde et flot indtryk ved stævne i Grøndalscentret

Arkiv
Arkiv

BOKSNING: Køge Bokseklub havde i weekenden tre debutanter i ringen ved BK Kellys stævne i Grøndalscentret i København - og alle tre gjorde det fremragende.
Noah Therbo, Mohannad El-Khaled og Mohammed Assaad boksede alle flot i deres debut og viste at næste generation af kampboksere i Køge Bokseklub står klar i kulissen.
Mohammed Assaad fik endvidere den ekstra anderkendelse at blive kåret som stævnets bedste diplombokser.
Ved samme stævne vandt både Frederik Holmegaard og Arman Amini også deres kampe.
Frederik Holmegaard boksede sin kun 5. kamp, men vandt igen på overbevisende manér. Den unge Køge bokser er en usleben diamant og Køge lejren forventer sig meget af det unge talent.
Endelig vandt Arman Amini sin kamp mod Mahdi Najai fra SIK Fight i en kamp, hvor Køge bokseren styrede fra start til slut.
Arman Amini boksede sin kamp nummer 20 og må betegnes som favorit, når der bokses SM om 3 uger. Den stærke Køge bokser har netop besejret den Jyske mester og med sejren i weekenden, viste han at titlen som favorit er berettiget.
Der venter nu 3 ugers hård træning for Køge bokserne, inden de sjællandske mesterskaber, hvor Køge Bokseklub stiller med hele 6 boksere, oplyser John Trøjgaard fra Køge Bokseklub.
pm

Boksere, tilskuere og ledere forenet til en boksesnak under stævnet i Grøndalscentret. (Privatfoto).