Fortsæt til indhold

Sjov motion i vinterferien

Family-Gym byder inden for til træning for hele familien i vinterferien.

Arkiv
Arkiv

MOTION: Motion kan være en af de ting, der kan være svær at finde tid til i en travl hverdag, men det kan være nemmere, hvis det er noget, som hele familien kan være fælles om. Det er der mulighed for i Family-Gym i Køge, hvor der er lagt vægt på sjov motion for alle.
- Hos Family-Gym skal det være sjovt at gå til fitness. Sjov på en måde hvor træningen foregår sammen, i familien, på lige vilkår under samme øvelser eller hver for sig. Når alt kommer til alt, er det vel lige meget, hvad familien foretager sig, bare de er sammen, og kan dette kombineres med idræt/sport/motion, ja så vinder alle: Samvær og motion på én gang, lyder det fra Family-Gym.
I vinterferien er FamilyGym i Rishøjhallen vært for familieholdtræning, hvor hele familien ganske gratis kan komme og træne sammen med en familieinstruktør. Få sjov motion og sved på panden og hyggeligt samvær med familien oveni.
Tilmelding er nødvendigt, da der er et begrænset antal pladser - kontakt René Budahl Hansen på tlf. 5150 6789 eller mail rene@family-gym.dk.
- Søndag den 22. februar er vi vært for house warming, hvor man også kan blive vist rundt eller afprøve udstyret, eller måske få et godt tilbud med hjem, lyder det også fra FamilyGym.
Se mere på www.familygym.dk.
mr