Fortsæt til indhold

Danmarks bedste kaffe "to go" serveres i Køge

Arkiv
Arkiv

KÅRING: DSB 7-Eleven på Køge Station er uofficiel Danmarksmester til kaffe på farten.
Det står klart, efter butikschef Heidi Alfastsens butikker på Køge Station fornyligt blev kåret som de bedste til god kaffe blandt 7-Elevens 192 butikker over hele landet.
Er der en ting, de mange rejsende på Køge Station altid husker at få med, inden de hopper på toget på vej til arbejde, er det en god kop kaffe. Siden 7-Eleven for godt et år siden indførte en ny og bedre kaffe, er de kaffehungrende pendlere på Køge Station strømmet til Heidi Alfastsens butikker i en grad så salget af kaffe er det højeste i hele landet og sidste år slog rekord.
- Jeg tror, vi langer mere end 200 kopper kaffe over disken i de tidlige morgentimer på en typisk hverdagsmorgen, og jeg har indtryk af, at nogle pendlere nærmest hellere vil misse et tog end at gå glip af deres kaffe, fortæller Heidi Alfastsen.

God kaffe rygtes

Det er godt et år siden, at Heidi Alfastsen udskiftede den hidtidige kaffe og indførte 7-Elevens eget kaffe brand, Caffè Rosso. Kaffebønnerne til Caffè Rosso er udvalgt efter blindtest, og siden har professionelle baristaer testet og fundet de mest egnede bønner til en kaffe, der nydes på farten. Kaffen består af mørkristede arabicabønner fra Honduras og Peru.
- Der er ingen tvivl om, at det hurtigt rygtedes, at vi havde fået en rigtig god kaffe. Derudover har vi vores app, hvor kunderne kan anmelde kaffen og efter fem bedømmelser få den sjette kop gratis. Det har været meget populært. Og så er mine medarbejdere super gode til at sørge for at kunderne altid får en god kaffeoplevelse og en god start på dagen, siger Heidi Alfastsen.
- En god dag starter med en god kop kaffe. Og i Heidi Alfastsens butikker får man også et smil med på vejen. Så er man allerede foran på point, når man møder på arbejde. Tillykke til Heidi og hendes medarbejdere med det flotte kaffesalg, siger Jesper Østergaard, administrerende direktør i 7-Eleven.
Siden marts 2014 har 7-Eleven i hele landet fået i alt godt 50.000 anmeldelser af Caffè Rosso kaffen, som i snit får karakteren 4,26 på en skala fra 1-5.
pm