Køge "prærieulve" fortsætter flot sejrsstime
Per Møller
BASKETBALL: Køge Basketball Klub Coyotes - prærieulvene - fortsætter deres fornemme fremturen i landets næstbedste række for herrer - 1. Division.
Sidste weekend sendte Køge modstanderne fra Lemvig Basketball den lange tur tilbage til det vestjyske med et nederlag på 89-70. Det var Køge-holdets syvende sejr i træk - ganske imponerende.
Lørdag den 14. februar kl. 16.00 skal holdet forsøge at fortsætte den fornemme sejrsstime når holdet hjemme i Køgehallen tager imod Wolfpack/BMS der inden weekenden er på 7. pladsen i divisionen med 10 points.
Køge indtager andenpladsen i 1. Division med 24 points - blot to points efter førerholdet Stevnsgade. Begge hold har spillet 14 kampe.