Sisse slutter snart
I fagprøveugen er der mulighed for at vinde en vase
Fra den 2. marts er der mulighed for at blive klogere på de berømte Omaggio Kähler vaser - og samtidig vinde én hos Inspiration i Varde.
“Jeg afholder nemlig fagprøve fra den 2. til den 14. marts,” fortæller elev Sisse Hansen.
“I samme periode kommer Loldrup Blomster og Blomsterfeen og pynter vaserne med blomster, så man kan se, hvordan de kan bruges,” tilføjer hun og fortsætter:
“Blandt alle deltagere i en konkurrence trækkes der desuden lod om en vase.”
Når Sisse den 1. september er udlært, starter hun dog på en ny uddannelse.
“Jeg har nu sammenlagt været i butik i fire år og har besluttet mig for, at det ikke er den vej, jeg vil gå. Så jeg påbegynder en uddannelse som radiograf i København,” smiler hun.