Fire kvinder blev forvandlet
LUXE by ambo, face2face, N&Ø og tineT gav fire konkurrencevindere en komplet makeover.
MAKEOVER: Fire kvinder fik en dag, de aldrig glemmer for nylig, da vinderne af en konkurrence på Facebook blev samlet til en makeover hos fire Køgeforretninger.
De fire vindere var Tia Maria Braun, Ditte-Marie Skaarup Rasmussen, Anja Frandsen og Pia Holmen, og de fik både ordnet hår, lagt makeup og fik nyt tøj i løbet af dagen, lige som de naturligvis blev fotograferet til før og efter-billeder.
De fire vindere mødtes hos LUXE by ambo i Torvebyen, hvor de fik lavet hår og taget før-billeder. Herfra gik turen videre til face2face, hvor de fik lagt makeup, og dernæst ventede en tur til tøjforretningen N&Ø.
Dagen sluttede hos fotograf tineT, hvor det var tid til slutfotografering af de nu ganske forvandlede kvinder.
Der var enorm interesse for konkurrencen, som kørte før jul.
- Konkurrencen blev kørt på Facebook de fire søndage i adventsperioden. Totalt var der 2.333 deltagere, 1.776 der likede vores konkurrenceposts, og 245 der valgte at dele konkurrencen med sine venner, fortæller Anne Marit Havnaas Ambo fra LUXE by ambo.