Fortsæt til indhold

270 samlet til festlig ølsmagning hos WIKA i Køge

Arkiv
Per Møller

KØGE: For 14. år i træk bød WIKA SuperBest tirsdag aften den 24. februar indenfor til endnu en velbesøgt ølsmagning.
270 ølentusiaster fra hele lokalområdet havde løst billet til en aften, hvor 10 af WIKAs ølleverandører stod klar til at fortælle om og skænke smagsprøver ud til gæsterne. Der var alt i alt mulighed for at friste smagsløgene med 80 forskellige øl fra hele verden.
- Det var en super hyggelig aften hvor der var liv og glade dage hele aftenen igennem, fortæller købmand Per Jensen.
Udover at smage på de liflige dråber blev kunderne også budt på en lækker skipperlabskovs, tilberedt i Delikatessen.
Kunderne kunne denne aften også møde den lokale afdeling af Danske Ølentusiaster der stod klar med information om bl.a. Køge Øldag 2015, der slår porten op lørdag den 22. august, ligesom man kunne få information om de mange andre aktiviteter lokalafdelingen står bag.
Næste store arrangement hos WIKA bliver en whiskysmagning i løbet af foråret. Der er dog ikke fastsat en endelig dato for dette arrangement endnu – men den vil blive meddelt her i Lørdags-Avisen når den foreligger.
Fotograf Jørgen Chr. Jørgensen var med til ølsmagningen hos WIKA tirsdag aften – og han fik bl.a. indfanget disse stemningsbilleder fra den hyggelig aften.

(Foto: JCJ).
(Foto: JCJ).
(Foto: JCJ).
(Foto: JCJ).
(Foto: JCJ).
(Foto: JCJ).
(Foto: JCJ).