Fortsæt til indhold

En brygmester fortæller

Vojens Bibliotek - i sine nye omgivelser - inviterer til foredrag med brygmester Henning Fuglsang

Arkiv
Peter Rasmussen

Haderslevs lokale bryggeri, Fuglsang, kan i år fejre 150 års jubilæum. I anledning af jubilæet afholder Vojens Bibliotek arrangement på det nyindrettede bibliotek, Vestergade 84 (i Rådhuscentret) onsdag d. 25. februar kl. 19.00 - ca. 21.00.
På denne aften får øl-entusiaster og andre interesserede mulighed for at møde Brygmester Henning Fuglsang og høre ham fortælle om bryggeriets og maltfabrikkens historie og om Danmarks rolle som eksportland.
Aftenen vil også byde på smagsprøver på forskellige øl. og der vil være mulighed for at få en snak om dem, samt høre om forskellene mellem dem.
Benyt denne særlige chance for at høre Brygmesteren fortælle lokalhistorie, høre om maltproduktion og Danmarks rolle som stor bygproducent, om eksportmarkeder og krav til råvarer. Sidst, men ikke mindst bliver det også interessant at høre, hvad brygmesteren selv synes er det sjoveste og mest interessante ved at være brygmester. Tilmelding på Haderslevbibliotekerne.dk.