Fortsæt til indhold

19-årig gik grassat efter påtale fra bartender

Arkiv
Jeppe Rafn

Politiet måtte natten til søndag klokken 01.14 rykke ud til ballade på Erritsø Bodega på Gl. Landevej 36 i Erritsø. En 19-årig mand havde skjult et ølkrus under jakken, og da bartenderen påtalte det, kylede han ølkruset i gulvet, så det knuste, og han sparkede til borde og stole.
Den 19-årige bargæst, der er fra Fredericia, blev taget med på politistationen for at sove rusen ud og sigtet for at overtræde Restaurationsloven. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.