Blæste alkometer op på 2,62
Af Lars Saugbjerg
Mandag klokken 18.13 kontaktede en bilist Fredericia Politi. Bilisten kørte bag en knallert, som slingrede voldsomt. Manden på knallerten var endda væltet, men det lykkedes ham at komme op igen og køre videre.
“Da vi kom frem og fik ham bragt til standsning, pustede han alkometeret op på 2,62,” oplyser Lokalpolitiet i Fredericia.
Manden bor i Fredericia og er 61 år.
Episoden fandt sted på Skjoldborgsvej/Vejlevej.