Lang biljagt i nat
To 15-årige og 19-årig standset efter biljagt i Varde i nat
Klokken 00.14 observerede en politipatrulje en Ford Fiesta på Gellerup Plantagevej og man konstaterede at bilen var meldt stjålet.
Derfor satte patruljen efter bilen og prøvede at få den bragt til standsning.
Det blev til en lang tur ud ad Varde Landevej omkring Helle Hallen og videre til Nordenskov, Varde Landevej inden man i Øse fik den bragt til standsning.
I bilen var der tre personer som alle blev anholdt.
Det drejer sig om en 15-årig dreng fra Ansager, en 15-årig dreng fra Holstebro samt føreren af bilen, en 19-årig mand fra Fredericia. De er nu sigtet for brugstyveri af bilen hvori der også blev fundet andre iPhones samt sygesikringsbeviser.
Alle tre blev løsladt efter afhøring. Bilen blev meldt stjålet den 2. februar ved Helle Hallen.