Fortsæt til indhold

Jazzaften med Nicolas Kock Kvintet

Arkiv
Arkiv

Nicolas Kock Kvintet med sangerinden Signe Juhl i spidsen vil swinge sig igennem et repertoire af gamle jazzevergreens som Billie Holiday udødeliggjorde, når der fredag den 27. februar diskes op med jazzmusik på Café Ørsted på Syddansk Musikkonservatorium.

Det er svært at forestille sig Billie Holiday's musik uden Lester Young's sprøde saxofon i baggrunden, og det er en rolle som saxofonisten Michael Olsen vil varetage på fornemste vis. Ved klaveret sidder den fremragende pianist og klaverlærer fra konservatoriet i Esbjerg, nemlig Martin Schack.
Guitaren betjenes af Bo Møller og bag trommerne sidder Søren Pedersen, som sammen med kapelmesteren Nicolas Kock vil levere det nødvendige swing. Udover at være kapelmester, vil Nicolas også binde aftenen sammen med fortællinger og anekdoter fra dengang Lady Day sang sig ind i alles hjerter. Musikken begynder kl. 20.00, og fra kl. 18.30 - 20.00 serverer Café Ørsted buffet.

Billetsalget er åbnet på sydvestjazz@outlook.dk, på tlf. 3011 5807 og hos Café Ørsted.