Fortsæt til indhold

Sejlende cabaret på Chr. IX

Arkiv
Arkiv

Så er det igen blevet tid til at lade humoren svinge, når CHR. IX på Torvet i Esbjerg opfører Dinner Cabaret. I år sker det under titlen ”Det hele sejler”, selv om det hele nu er helt planlagt. Igen i år er man forbi en masse velkendte sange, som der kan synges med på, men der er også gjort plads til pudsige kommentarer, velsvingende ben, og ikke mindst den kendte figur ”Gerda” der stadig er på intens jagt væk fra singlelivet.

De tre aktører er Mille Uldahl, der i øjeblikket kan opleves som kit kat pige på musikhuset i musicalen Cabaret og Jacob Marcussen, som netop har afsluttet Blåvandshuk revyen, og ikke mindst Simon Salskov, der har været med alle seks år i cabareten. De tre er garanter for en hyggelig aften, når de underholder mellem de tre retter, der er med i prisen og efterfølgende lader kostumerne flyve rundt i garderoben, når de tænder op for et 45 minutter langt cabaretshow, med alt fra bugtalere til vampet dame.

Cabareten opføres den 20. og 21. Februar og igen den 20. og 21. marts. Billetter til 399 kroner kan købes på CHR. IX.