Fortsæt til indhold

Festlig fastelavn i Køge

Køge Handelsstandsforening inviterer til fastelavnsfest med præmier og underholdning ved klovnen Benny Schumann.

Arkiv
Martin Rasmussen

FASTELAVN: Der bliver fine muligheder for at slå løs på tønder i den kommende tid, hvor Køge Handelsstandsforening traditionen tro inviterer til fastelavnsfest.
Det sker mandag den 16. februar klokken 12.00-13.30 under halvtaget ved Aktiv Fritid, Torvet 19.
Her vil der være flotte præmier i form af gavekort til både de bedst udklædte og til kattekonger og -dronninger, og så kan børnene også se frem til underholdning ved klovnen Benny Schumann, der gennem en årrække har optrådt i ind- og udland - blandt andet med sit soloshow, og som i løbet af 2015 optræder i flere end 100 forskellige sammenhænge.

Der er præmier i form af gavekort til de bedste udklædte og til kattekonger og -dronninger.