Spændende oplevelser på Restaurant Arken
Restaurant Arken byder inden for til særlige oplevelser til Valentins Dag og Skaldyrsaften i den kommende tid.
RESTAURANT: Restaurant Arken på Køge Marina har en række særlige arrangementer klar til gæsterne i den kommende tid, inden det til sommer igen går løs med restaurantens populære fiske- og skaldyrsaftener.
Arken og indehaver Linné Sommer fejrer netop nu syv års fødselsdag med en særlig fødselsdagsmenu, og lørdag er der stor Valentinsmenu med 12 retter på Valentins Dag.
Fredag den 6. marts byder Arken inden for til en skaldyrsaften med et meget begrænset antal pladser. Det sker som opvarmning til årets fiske- og skaldyrsbuffet-arrangementer, som begynder i juni.
Den første buffetaften finder sted torsdag den 25. juni, og i år udvides tilbuddet til at være både torsdag og fredag for at imødekomme den store efterspørgsel.
Linné Sommer oplyser i øvrigt, at man allerede har åbnet for bestillinger.