Bliv klogere på Danmarks seks mindste rovdyr

I Danmark kender de fleste de store rovdyr, som vi kan træffe her i landet: Odder, ræv, grævling og ulv. Vi hører også om de to invasive arter, vaskebjørn og mårhund, som kan gøre stor skade i den danske natur. De små mårdyr, brud, lækat, ilder, mink, skovmår og husmår, er nok ikke kendt af så mange. Det er de seks mindste rovdyr, der kan træffes i den danske natur. Minken er ikke en oprindelig dansk art. Den er indført fra Nordamerika til danske pelsdyrfarme, men undslupne mink har i Danmark og mange andre steder i Europa etableret sig i naturen.
De indførte arter, mink, vaskebjørn og mårhund, opfatter vi som skadedyr i den danske natur, der skal bekæmpes. De små mårdyr har alle en lang slank krop og korte ben. Der er forskel på de to køn. Hannerne er større end hunnerne, og hannen kan veje dobbelt så meget som hunnen.
De senere års intensivering af landbrugsdriften har formentlig betydet en væsentlig forringelse af levevilkårene for både brud og lækat. Mange vigtige biotoper som levende hegn, krat, stendiger og grøfter og mange enge og arealer med vedvarende græs er opdyrket. Ilderen er også gået tilbage på grund af den løbende forringelse og indskrænkning af levestederne, blandt andet ved rørlægning af grøfter, afvanding og dræning af fugtige områder og fjernelse af gærder og levende hegn.
En ny rapport fra Miljøministeriet viser, at stort set alle danske rovfugle og rovpattedyr, der lever af gnavere, har muse- og rottegift i kroppen. I 2013 blev der solgt 400 ton gift.
Bestanden af fritlevende mink har været stigende de senere år.
Skovmåren er uhyre sjælden. Den findes i områder med store sammenhængende skove. Husmåren er vidt udbredt. Den har bredt sig fra sine oprindelige tilholdssteder på gårde og i landsbyer til områder med tættere, bymæssig bebyggelse, ikke mindst i forstadskvarterer og sommerhusområder. Her er den ikke velkommen, da den tager bytte med op på loftet. Den kan larme og ødelægge isolering.
Brud og lækat lever især af mus og mosegrise. De kan tage bytte, som er større end dem selv.
Ilder og mink er meget alsidige i deres fødevalg: Smågnavere, frøer, tudser, spidsmus, muldvarpe, harekillinger og kaniner, æg, fjerkræ, fisk, firben, snoge, hugorm, larver og regnorme.
Skovmåren lever af smågnavere og spurvefugle. Den kan fange egern i trækronerne. Husmåren lever også fortrinsvis af smågnavere og spurvefugle.
Det er altid en fornøjelse at møde disse dyr i naturen. De er livlige og nysgerrige. Det bliver spændende, om vi kan blive ved med at se den hvide lækat om vinteren. De milde vintre, som vi desværre må leve med, vil nok bevirke, at den hvide form får sværere ved at klare sig gennem en ”grøn” vinter.
I Danmark har vi et ret godt kendskab til de store mårdyrs levevis, udbredelse og valg af levesteder. Sådan forholder det sig ikke med de små mårdyr. De er meget svære at observere.
Det er meget resourcekrævende at indsamle data om disse arter. Det er oplagt, at interesserede medvirker som frivillige i dataindsamlingen. Derfor har Aarhus Universitet, Aqua i Silkeborg og Danmarks Naturfredningsforening sammen beskrevet et ”pilot-projekt”, som skal afprøve forskellige metoder til registrering og fælder i samarbejde med frivillige.