Biskoppens historiefyldte kåbe

Den guldbroderede kåbe, som biskop Marianne Christiansen vil have på i Haderslev Domkirke til forbønsgudstjenesten søndag den 22. februar, bærer gudstjenestens tema i sig.
Den har oprindelig tilhørt en armensk biskop, der blev myrdet under den tyrkiske hærs udryddelse af områdets kristne armenere. 2015 er et mærkeår for denne udrensning, der blev indledt i april 1915, dvs. for næsten 100 år siden. To millioner mennesker blev ofre for fordrivelse eller massakre. Det svarer til tre fjerdedele af den armenske befolkning i det daværende Tyrkiet. Kristne i Europa og USA prøvede at komme det armenske folk til hjælp. Blandt disse var to danske kvinder, der med livet som indsats bl.a. startede et børnehjem for forældreløse armenske børn i Libanon. Som udtryk for taknemmelighed gav den armenske kirke den ene af disse kvinder en kåbe, som menes at have tilhørt en biskop, der blev myrdet under udrensningerne. Denne kåbe blev i Danmark syet om til en bispekåbe, som opbevares i Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, og som kun sjældent kommer i brug, fordi stoffet er gammelt og skrøbeligt. Motivet på kåben er skiftevis tre træer og en tornebusk. De tre træer er et gammelt symbol på den treenige Gud, og tornebusken er et oldkirkeligt symbol på Guds åbenbaring i verden.
Ved en forbønsgudstjeneste forener man sig i bøn for de udsatte, for løsninger på deres kritiske situation og for visdom til sig selv, så det enkelte menneske kan komme til klarhed over, hvordan det kan hjælpe. ”Kristne mennesker i mange dele af verden lider for deres tro. 75 pct. af alle religiøst forfulgte mennesker i verden er kristne, og det anslås, at der er 100 millioner mennesker, som alene på grund af deres kristne tro bliver udsat for grove forfølgelser. Der er 2.000 år gamle kirkesamfund i Irak og Syrien, der risikerer udslettelse i deres hjemlande,” fortæller Margaret Hammer, sognepræst i Haderslev Domkirke og prædikant ved forbønsgudstjensten den 22. februar, om det kæmpestore behov for fokus og hjælp. Det er femte gang, der er forbønsgudstjeneste i Haderslev. I år suppleres gudstjenesten med muligheden for at møde repræsentanter for en menighed, der har årelang erfaring i at være venskabsmenighed med en kirke i et af de områder, hvor konfliktniveauet er højst. Det er Dalby Kirke ved Kolding, der er venskabsmenighed med St. George Kirke i Bagdad. Senere på året er der foredrag i Den gamle Latinskole ved Klaus Wivel, forfatter til ”Den sidste nadver, en rejse blandt de efterladte kristne i den arabiske verden”. Forbøns- og lysgudstjenester anslås at være vokset betydeligt i antal, siden den åbenlyse kristenforfølgelse tog fart i Irak sidste sommer. Knyttet til gudstjenesterne er ofte en indsamling til fordel for en af de organisationer, der yder konkret hjælpearbejde for de forfulgte.