Fortsæt til indhold

Integrationsforum skifter navn

Arkiv
Arkiv

Kolding Byråds eget forum for debat og rådgivning om integration i kommunen ændrer nu navn. Det kommer i fremtiden til at hedde Multikulturelt Forum. Socialudvalgets formand, Lis Ravn Ebbesen (SF), er glad for de nye vinde, der blæser over forummet.

”Det var vigtigt for foreningsrepræsentanterne at ændre navnet til Multikulturelt Forum for at understrege, at vi alle har noget at bidrage med. Det uanset om deres medlemmer er tilflyttere, flygtninge eller er født og opvokset i Kolding,” siger hun og fortsætter:

“Samtidig er der en forventning om, at alle skal bidrage”.