Jan er årets købmand
Arkiv
Jan Lund, der er franchisetager af 7-Eleven-butikkerne på Shell-stationerne i Rødekro og Sønderborg er nu indehaver af titlen “Årets købmand 2014”. Som en del af begrundelsen for kåringen af Jan Lund blev det fremhævet, at hans butikker er kendt for altid at have høje standarder og aldrig går på kompromis med den gode service.
“Det er en stor ære at vinde denne pris og en dejlig anerkendelse af alt det arbejde, vi hver dag lægger i butikkerne. Min partner Morten og selvfølgelig alle mine medarbejdere har mindst lige så stor ære i det her,” siger Jan Lund. Jan Lund har drevet Shell 7-Eleven i Rødekro i 6,5 år og i Sønderborg i 2,5 år.