Fortsæt til indhold

Mor redder treårig datter under kraftig brand

En 27-årig kvinde handlede resolut og reddede både sit og et tre-årigt barns liv, da stuehuset pludselig var omringet af flammer

Arkiv
Kim Schou

Alarmen gik natten til torsdag klokken 00.19 på Debelvej i Outrup, da moderen vågnede ved, at hunden stod og gøede kraftigt.
Kvindens mand var på arbejde og mor og datter lå og sov på 1. sal
”Huset var dog meget røgfyldt, og de to kunne ikke komme ned af trappen,” oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Lokalavisen Varde.
”Hun sparkede derfor en plade ud foran et vindue. Derefter sprang hun med datteren ud på et halvtag og ned på gårdspladsen.
Mor og datter blev begge indlagt til observation for røgforgiftning.
Nattens helt, hunden, blev også reddet.
Stuehuset udbrændte dog men staldbygningerne blev reddet.