Vind en kasse specialøl i WIKA
I forbindelse med årets ølsmagning tirsdag den 24. februar
KØGE: Tirsdag den 24. februar afholder WIKA på Gymnasievej i Køge en stor ølsmagning og alle adgangskort er for længst revet væk.
Udover at få lejlighed til at smage omkring 100 forskellige øl – klassikere som nyheder – har de, der har været så heldig at få en tirsdag aften i WIKA, også mulighed for at vinde en kasse specialøl.
Danske Ølentusiasters Køge afdeling har denne aften en stand hvor man deltager i konkurrencen om en kasse specialøl, hvis man kan gætte hvor mange kapsler der er i glasset.
Og udover at være med i konkurrencen, står Danmarks bedste lokalafdeling klar med information om Køge Øldag 2015, der slår porten op lørdag den 22. august, ligesom man kan få information om de andre aktiviteter lokalafdelingen står bag.
At der lokalt er stor interesse for specialøl vidner WIKA's succesfulde smagninger om, ligesom de smagninger Køge Lokalafdeling står bag i Hugo's Kælder i Køge.
pm