Fortsæt til indhold

Computerfælde

Arkiv
Arkiv

En 67-årig kvinde fra Borup var fredag formiddag lige ved at plumpe i en computersnyders griske hænder. En engelsktalende mand ringede hende op og fortalte, at han ringede fra Microsoft.
Han oplyste, at man havde konstateret problemer med hendes computer. Han fik kvinden lokket til at give ham fri adgang til it-udstyret, så han kunne fjernstyre computeren. Han fik også lokket hende til at taste en del af kreditkort-oplysningerne ind. Midt i det hele blev kvinden dog mistænksom og klaskede røret på. Dermed undgik hun, at tyven fik adgang til hendes bankkonto.
Politiet advarer mod denne type henvendelser fra oftest engelsktalende personer, der påstår, at de har konstateret problemer med en computer. Hvis man bliver kontaktet, skal man straks afbryde samtalen.