Fortsæt til indhold

Ny rytter til Team Trefor Blue Water

Team Trefor Blue Water henter 22-årige Asbjørn Kragh til holdet

Arkiv
Arkiv

22-årige Asbjørn Kragh Andersen har været på det danske U23 landshold gennem de seneste tre år. Men i år skal han køre sin første sæson som ”rigtig” seniorrytter. Siden han var ni år, har han siddet på en racercykel, Først i Fredericia Cykelklub og senest for Christina Watches-Kuma. I 2013 kørte han for sammen med sin lillebror Søren Kragh Andersen. Det var på det daværende Team TREFOR, og nu forenes brødrene så igen på Team TREFOR – Blue Water.

Høje forventninger

”Jeg glæder mig til at komme ud og køre nogle gode cykelløb og vise, hvad holdet kan. Og så at køre med et hold, hvor tingene fungerer, og hvor vi har et fælles mål om at være Danmarks bedste kontinentalhold,” siger Asbjørn.
”Jeg håber at komme til at bidrage med en masse, og jeg forventer en god sæson, både for mig selv og for holdet. Jeg har rimeligt høje forventninger til mig selv og til holdet”.