Oplev Den Nøgne Sandhed i Aabenraa
Den Nøgne Sandhed” spiller i Sønderjyllandshallen den 19. februar
Den Nøgne Sandhed Danmarksturné 2015 bringer de fire populære skuespillere Gordon Kennedy, Farshad Kholghi, Joachim Knop og Mikkel Schrøder Uldal rundt til en lang række musikhuse og teatre i hele landet, herunder også Musik & Teaterhuset - Sønderjyllandshallen torsdag den 19. februar kl. 20.
Den Nøgne Sandhed kommer med et helt nyt musikalsk comedyshow, der klæder manden af til skindet, og fører publikum ind bag masken. Der er lagt op til latterbrøl med plads til eftertanke, når de fire sexede og sjove mænd indtager scenen med numre som “Knulla”, “Har jeg glemt mine nosser?” og “Mand & Monopolet”.
Enhver der kender en mand vil grine og græde med, når erfaringer om sex, parforhold, impotens, karriere og fobier udstilles i et forrygende mix af comedy, stand-up og god musik.
Den Nøgne Sandhed er frækt, det er udleverende og ingenting er helligt, når de nøgne sandheder afsløres, i et show der leder tankerne hen på en skøn blanding af “The Full Monty” og morsomme sange la Det Brune Punktum.
Billetsalget er i gang.