Rotary støtter RUC-studerende
Arkiv
Roskilde Rotary Øst har givet et legat på 5000 kroner til den 22-årige studerende Tizzita Mengesha Tefara, der studerer regional udvikling og finansiering af sociale virksomheder. Hendes tema passer perfekt til Rotarys værdier, forklarer præsidenten Jørgen Jensen. Initiativet er en udløber af Rotary-klubbens jubilæum i 2013 med et internationalt seminar på RUC, hvor medlemmerne besluttede at støtte en studerende på det lokale universitet gennem tre år. Ved overrækkelsen deltog også RUC-rektor Hanne Leth Andersen.