Fortsæt til indhold

Dansktop med overskud

Inger’s Dansktopshow løber af stablen lørdag den 14. marts på Hotel Vojens

Arkiv
Mette Henriksen

"Det er dansk, når det er bedst" og "Alle tiders oplevelse for det musik- og danseglade publikum".
Sådan udtaler Inger Bjerregaard sig, når hun fortæller om "Inger's Dansktopshow", der gæster Hotel Vojens lørdag den 14. marts, der bliver en hyldest til det festlige, det folkelige og det fornøjelige.
"Publikum kan forvente en stor og farverig buket af sangere og musikere fra hele landet, der har lovet at give alt, hvad de har fra deres festlige og folkelige repertoire denne aften. Endvidere vil Hotel Vojens sørge for, at ”smagsløgene” kommer på arbejde, når en overdådig buffet toner frem," afslører Inger Bjerregaard.
Ud over at have et hjerte, der banker for dansk populærmusik, har Inger også et stort hjerte for syge børn, hvorfor overskuddet fra festen går til ”Danske Hospitalsklovne”.