Fortsæt til indhold

En visesanger i Gråsten

Arkiv
Arkiv

Visesang Morten Hansen kommer på besøg på Gråsten bibliotek til sæsonens anden bibliotekscafé. Han er født og opvokset i Egernsund, er kommet rigtig meget i Gråsten i sin barndom og ungdom og bor nu på Haderslev Næs. Morten Hansen er visesanger men arbejder også som lærer på friskolen i Aabenraa. Eftermiddagen kommer til at bestå af en blanding af fællessang og solosang. Morten har en bred vifte af danske og udenlandske sange på repertoiret og synger bl.a. nogle af Benny Andersens viser, Ulf Lundell og visen om 'Livstræet'. Der venter en rigtig god livsglad time i selskab med Morten. Det foregår mandag den 23. februar og starter kl. 16. Biblioteket giver en kop kaffe, før det går løs. Der er gratis adgang, bare mød op. Det kan være en god idé at komme i god tid, da der tit er rift om pladserne, lyder opfordringen.