Lidt om futsal
Den effektive spilletid i en halvleg er 20 minutter, men før en halvleg fløjtes af, kan der sagtens være gået længere tid. Kampuret bliver sat i stå, hvis bolden er ude, eller dommeren har fløjtet.
Der er fem spillere fra hvert hold på banen samtidig. Hvert hold må have 14 spillere, der er ingen grænser for antallet af udskiftninger.
Reglerne er ændret i forhold til almindelig fodbold. Blandt andet er indkast er erstattet af indspark. Frispark bliver samlet sammen, når det sjette begås bliver der et direkte frispark mod mål. Udvisninger gælder kun i to minutter, eller til modstanderen har scoret.
Futsals oprindelse er fra Sydamerika, hvor spillet er opstået steder, hvor der ikke har været plads til en rigtig fodboldbane. Navnet er en sammentrækning af de spanske ord Futbol og Sala, der henholdsvis betyder fodbold og hal.
ja-