Fortsæt til indhold

Vold og trusler mod kommunalt ansatte

Arkiv
Arkiv

KØGE: Et par sikkerhedsvagter fra Køge kommune kontaktede torsdag kl. 13.00 politiet og anmeldte, at de havde tilbageholdt en mand, som kort forinden på et værested både havde truet en kommunalt ansat verbalt og efterfølgende truet en sikkerhedsvagt med en attrappistol (softgun) og en kniv.
Den truede sikkerhedsvagt fik sammen med en kollega overmandet manden, der senere blev anholdt af politiet.
Den anholdte var en 48-årig mand fra Køge, som blev sigtet for både truslerne mod den ansatte på værestedet og sikkerhedsvagten.
Efter endt sagsbehandling løslod politiet den 48-årige, som senere vil høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres i retten.
pm