Vækket af indbrudstyv
Arkiv
Rumsteren fra en indbrudstyv fik vækket en 53-årig mand sent mandag nat lige efter klokken fire. Beboeren sov på 1. sal og var vågnet, da han hørte nogen bevæge sig rundt i stueetagen. Da beboeren tjekkede, hvad der skete, blev en ung mand i stuen overrasket og tog flugten. Indbrudstyven beskrives som værende mellem 20 og 30 år, 180 cm høj og spinkel af bygning. Indbruddet skete på Vibevej i Viby. Indbrudstyven forsvandt måske i en bil, da den 53-årige hørte lyden af en bil, der startede og kørte væk. Har man set bilen kan politiet kontaktes på 114.