Politisk delegation er klar til dialog
- med lodsejerne langs Stevns Klint. Delegation skal varetage dialogen med oldermænd om Trampestien
STEVNS: Kommunalbestyrelsen i Stevns kommune besluttede tirsdag aften på et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde at nedsætte en delegation, der skal varetage dialogen om Trampestien med oldermændene, der er den gruppe, der repræsenterer samtlige lodsejere langs Stevns Klint.
Delegationen består af borgmesteren og en repræsentant fra hver gruppe: Borgmester Mogens Haugaard Nielsen. Varly Jensen. Steen S. Hansen. Bjarne Østergaard Rasmussen. Line Krogh Lay. Thor Grønbæk, Jørgen Gregersen og Jan Jespersen.
- Oldermændene har sendt Stevns Kommune et forslag til, hvordan kommunen og lodsejerne kan sikre et ubrudt stiforløb langs Stevns Klint baseret på en frivillig aftale samt et ønske om tættere dialog. Vi vil meget gerne have en konstruktiv dialog med lodsejerne, og derfor nedsætter vi nu en delegation, der kan gå i dialog med oldermændene, siger borgmester Mogens Haugaard Nielsen.
- Kommunalbestyrelsen skal på næste ordinære kommunalbestyrelsesmøde, der finder sted den 26. marts 2015, tage stilling til fredningssagens videre forløb, siger Mogens Haugaard Nielsen.
pm