Fortsæt til indhold

Hip hip - home Aabenraa i top

Arkiv
Arkiv

Den bedste gave man kan få som ejendomsmægler er tilfredse kunder, for det er den sikreste vej til at få flere kunder.
Derfor har indehaverne af home Aabenraa Jesper Christensen og Karsten Frehr faktisk allerede givet sig selv den bedste gave, de kunne drømme om i anledning af, at det den 1. marts er præcis ét år siden, de to overtog home Aabenraa.

Ifølge Boligsiden.dk's 'Find mægler' har de to home-folk de mest tilfredse kunder blandt ejendomsmæglerne i Aabenraa kommune målt over de seneste 12 måneder*.
9,6 ud af 10 kunder hos home Aabenraas kunder vil anbefale home Aabenraa til andre. Også på home Aabenraas lokale hjemmeside kan man se et udsnit af forretningens mange glade kunder.
”Det glæder os, at vi gør vores kunder så tilfredse, at de vil anbefale os til andre, og det er vi rigtig stolte af,” lyder det fra de to home-partnere, der i forvejen er kendte ansigter i byen og kender hinanden som kolleger gennem flere år.

Karsten Frehr og Jesper Christensen har dog ikke i sinde at hvile på laurbærrene. Opskriften på succes, som de også har tænkt sig at følge fremover, er egentlig simpel.
”Vi har et godt makkerskab, og vi har begge lysten, gejsten og evnerne til at gøre en forskel som mæglere, lige som vi lægger vægt på ordentlighed og et højt fagligt niveau i vores forretning,” fortæller Jesper Christensen.

Han understreger, at det handler om at give kunderne en god oplevelse, der får dem til at ville vende tilbage:
”Det er egentlig enkelt - vi gør os umage for at behandle folk, som vi gerne selv vil behandles. Og så er vi ærlige og redelige. Vi siger tingene som de er, og lover aldrig mere, end vi kan stå inde for,” siger Jesper Christensen.

Han peger på, at en bolighandel ellers er en ret kompliceret sag med mange involverede parter og mange regler, som kan være svære at forklare og forstå.
”Derfor forsøger vi at være i øjenhøjde, som man siger, med vores kunder og bruge almindelige vendinger i stedet for 'ejendomsmæglersprog' og fagudtryk,” fortæller home-manden.

Han fremhæver også at både han og Karsten Frehr selvfølgelig er bosat i Aabenraa og deres store lokalkendskab er en central del af at lykkes som mæglere.
”Det sikrer den helt rigtige pris for både boligsælgerne og boligkøberne,” forklarer han.