Sære drømme i akryl
Arkiv
Stærke farver, de fire elementer og surrealisme er nogle af de ting, der kendetegner kunsten, der i marts skal pryde Gadstrup Bibliotek. Månedens kunstner på biblioteket er den 18-årige Linea Ojala fra Viby, der har specialiseret sig i store, drømmende billeder skabt med akrylmaling. Linea Ojalas kunst udstilles på Gadstrup Bibliotek mellem tirsdag 3. og torsdag 26. marts. Hvis man har lyst til at se den unge kunstners værker allerede nu, kan man finde dem på hendes hjemmeside www.lineaojala.com.