"Jeg forstår ikke de, der melder sig ud!"
Det er en kontant og bestemt dame, Der takker af som kordegn i Haderslev Domkirke. En dame med tro og holdninger
"Præster, der ikke tror på opstandelsen, skal ikke pille ved min tro. Jeg vil have lov til at tro på opstandelsen så tidligt som tre i min nærmeste familie døde."
Disse kontante ord er udtalt af Gurli Adamasen fra Haderslev Domkirke. Hun takker i disse dage af som kordegn.
Gurli Adamsen har haft et barsk liv. Måske var det derfor hun ville være sygeplejerske. Det blev hun ikke, men endte i så mange andre spændende stillinger der til sidst bragte hende til kommandocentralen i Haderslev Stifts hovedkirke, domkirken.
På bordet i hjemmet på Ribe Landevej ligger ”Martin Luther - Rebel i en opbrudstid”. Den skal læses i forbindelse med studiekredsen om reformationen i Domsognet. Det har der ikke været tid til før. Men det er der nu. For 31. marts er det slut. Ja, faktisk er Gurli Adamsen allerede stoppet som kordegn på kirkekontoret, for at afholde den opsparede ferie og afspadsering.
Sammen med den anden kordegn Agnethe Sommer Poulsen var hun en af de første stemmer, man mødte i telefonen i det travle Haderslev Domsogn. Hun førte kirkebøger, udskrev attester ved dåb, død, vielse og navneændringer. Så stod de for alt det administrative i sognet omkring økonomi, løn og bogholderi, og hjalp en masse borgere personligt og i telefonen. Endelig mødte vi hende også ved gudstjenesten om søndagen i kirken, hvor hun også havde børnekirke.
Forstår ikke dem der melder sig ud
Men nu er Gurli Adamsen blevet 70 år og mener det er på tide at stoppe. Kirkeministeriet brokkede sig godt nok over, at hun skulle stoppe, fordi folkekirken mister en dygtig kordegn. Men vi må se om det går, ligesom da hun planlagde at gå på efterløn som 62 årig efter syv år i Gl. Haderslev kirke. Da man søgte efter en efterfølger, var der ikke nogen, så Gurli blev bedt om at tage tre måneder mere. Det endte med næsten et helt år mere indtil den nye kordegn blev uddannet og oplært. Så blev hun vikar i Vojens ud over de faste vikartjanser i Gl. Haderslev. Da hun endelig stoppede, spurgte domsognet om hjælp. Efter afløsning og vikariat, endte det en fast stilling indtil i dag.
"Det har været sjovt. Jeg har virkelig nydt at være ansat i folkekirken. Ikke på grund af lønnen, men der er et fantastisk klima mellem medarbejderne i Domsognet. Jeg forstår slet ikke dem, der melder sig ud af kirken. De sætter sig slet ikke ind i de mange tilbud, de får for de få penge, de giver i kirkeskat," siger hun hovedrystende.
Har mistet meget
Gurli er glad for kirken og værner om sin tro. Den har hun haft brug for, da hun i en tidlig alder mistede tre i sin nærmeste familie.
"Præster, der ikke tror på opstandelsen, skal ikke pille ved min tro. Min mor døde da jeg var 12 år. Jeg var overbevist om, at da hun blev sænket ned i jorden, kom hun op til Gud," fortæller Gurli.
Da hun var 18 år havde hendes far fået en ny kone. Det var en stedmor, der gjorde livet surt for Gurli.
"Pludselig en dag blev far dræbt af en bybus på Ribe Landevej her hvor jeg bor nu i Haderslev. Han var kun 57 år. Det var hårdt. Jeg blev gift allerede som 21 årig, og vi nåede at have 18 år sammen. Men en tidlig morgen i en efterårsferie lå jeg i vores campingvogn med min mand og to drenge. Den yngste var lige blevet konfirmeret. Pludselig får min mand det skidt og dør af et hjertestop, selvom jeg forsøgte at give ham hjertemassage. Den morgen kunne vi ikke rigtigt spise noget. Men jeg tænkte ved mig selv: ”nu afhænger mine børns fremtid altså af mig”. Så vores liv fortsatte med arbejde, børn og hussalg, fordi jeg ikke kunne blive boende i huset i Videbæk i Vestjylland." Gurli er født og opvokset i Haderslev, og ville vendte tilbage til barndomsbyen.
"Jeg vil have lov til at tro på opstandelsen, for jeg har en forventning om at skulle se dem igen. Jeg kunne ikke komme over disse dødsfald, hvis ikke troen var der. Men det var svært at få grædt ud og bearbejdet min egen sorg over tre voldsomme dødsfald - og jeg fik ikke sagt farvel til nogen af dem. Min mor bad aftenbøn sammen med mig. Og når jeg havde det rigtig skidt, kunne mor sige: ”Så prøv at bede Gud om hjælp.” Og det har jeg gjort siden," fortæller hun.
Vigtig kontakt med mennesker
Man har næsten ikke kunnet få kontakt til Gurli efter hun gik på ferie, fordi hun har været på højskole. Hun søger de berigende oplevelser sammen med andre interessante mennesker.
Pensionisttilværelsen skal bruges til at rejse. Kalenderen er booket med en Lutherrejse til Wittenberg, operaophold til Hamborg, Dirty Dancing i Tivoli og Cirkusrevyen på Bakken. Ind imellem skal hun fra sommer være vicepræcident i Y-mensklubben og formand for programudvalget. To gange om måneden er hun med at sorterer lopper til Y-mens loppemarked i Kolding. Så den grå Skoda Fabia får fortsat mange ture.