Fortsæt til indhold

Stor sangstemme og vanvittig humor!

<p class="urub">Har altid haft skuespillerdrømme, - er nu 52 år og får debut i Studenterrevyen</p>

Arkiv
Arkiv

- Grete Behrndtz er en af de mest specielle skuespillere, der nogensinde er gået gennem nåleøjet til Studenterrevyen, siger Andreas Theil, - en anden Hvidovreborger, der er pressechef for revyen. - Grethe tog i 1982/83 en drama-lederuddannelse i Herning og søgte samtidig ind på Statens Teaterskole, da hun havde store drømme om skuespilleriet. Men hun fik en tommelfinger nedad fra optagelsesudvalget, og derefter blev de professionelle drømme lagt på is. Scenen er hun dog aldrig trådt ned fra, og hun har underholdt i det små i forskellige mindre selskaber bl.a. som vaskeægte syngepige.

Og kalenderen skulle vise 2015, før Grete i en alder af 52 år, sagde til sig selv, at nu skulle det være løgn, og nu vil hun prøve den store scene. Så hun gik til audition på Studenterrevyen og tog alle med storm med sin store sangstemme og mildest talt vanvittige humor.

Grete siger selv om sine “overvejelser” med at melde sig til audition: - Da jeg meldte mig til audition til Studenterrevyen, var det i et øjebliks klarsyn. Jeg læste på nettet, at der var audition, og besluttede ganske enkelt, at jeg ikke ville dø uden i det mindste at have forsøgt at komme med i en revy.

Studenterrevyen 2015, der har fået titlen “Skyd først - skyd igen”, har i år syv medvirkende skuespillere og orkester. Man er dennegang rykket til Amager, hvor Kvarterhusets nybyggede teatersal i Jemtelandsgade lægger ramme til. Man spiller tirsdag til lørdag med forestillingsstart kl. 19.30 (lørdag kl. 16). Billetter kan rekvireres via studenterrevyen.dk - eller billetto.dk -

m-