Fortsæt til indhold

Dronning Dorotheas skolebigård indvies i Geografisk Have

Arkiv
Arkiv

Denne dag i krible krable ugen, fredag den 8. maj, indvies et af havens nye tiltag i år. Nemlig Dr. Dorothea Skolebigård. En skolebigård er et sted, hvor alle kan komme og se på, hvordan bierne lever og bor og et eksempel på de rette omgivelser for bierne men ikke mindst et læringssted for nye biavlere. Skolebigården er blevet til i samarbejde med Dr. Dorotheas Bivenner og biavler Inge Lise Balken. Snoren klippes af næsteformanden for Kulturudvalget Merete Due Paarup (V), der også vil sige et par ord i dagens anledning.

”På åbningsdagen er der inviteret børnehavebørn til at høre om bierne og deres levevis, ”siger leder af Geografisk Have, Tine Kierkegaard.


”Det har længe været et ønske at flytte bistaderne op i nærheden af dyrefolden,” lyder det fra Inge Lise Balken, der i mange år har haft bistader i den sydlige del af haven.

”Det nu blevet muligt ved, at vi har etableret bigården i haven, og så kan vi nemmere formidle historien om bierne, hvordan de bor og lever, og samtidig få mulighed for at lære nye biavlere, hvordan de skal holde bier," siger hun.

”Det er jo i høj grad den slags projekter, som vi gerne vil have flere af her i haven. Projekter hvor læring og videreformidling af haven og de elementer der knytter sig til haven er i fokus," tilføjer Tine Kierkegaard

Man kan læse mere på www.geografiskhave.dk