Besøg campus
UC Syddanmark i Haderslev holder åbent hus den 28. februar
Kunne du tænke dig at høre mere om uddannelserne: fysioterapeut, medie- og sonokommunikation, grafisk kommunikation, ernæring og sundhed, lærer og erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation, så holder UC Syddanmark i Haderslev åbent hus lørdag den 28. februar mellem klokken 11.00 og 15.00.
Der er mulighed for at se campusset, snuse til studiemiljøet, høre om optagelseskrav og studieindhold samt møde både nuværende studerende og undervisere, som også gerne svarer på spørgsmål.
Næste ansøgningsrunde til uddannelserne er for kvote 1 ansøgninger den 5. juli klokken 12.00, mens den for kvote 2 ansøgninger er den 15. marts klokken 12.00.
Du finder UC Syddanmarks campus i Haderslev på Lembckesvej nummer 7.