Fortsæt til indhold

Kassedyk hos Kiwi

Arkiv
Arkiv

Supermarkedet Kiwi i Dommervænget havde fredag aften besøg af to mænd, der foretog et kassedyk i en af kasserne ved varebåndene.
Dykket blev foretaget lige da de to mænd var kommet ind i butikken kort efter klokken 20. Den ene mand dykkede i kassen og tog kontanter. Den anden mand stod vagt ved indgangspartiet.
Politiet har fået beskrevet kassedykkeren som mand, østeuropæisk af udseende, 20 til 30 år, 190 cm høj. Han havde sort hår og fuldskæg. Han bar en sort vinterjakke med røde syninger, sandfarvede eller lyse bukser og sorte/røde gummisko. På hovedet havde han en sandfarvet hue med kvast og lange stropper.
Vagten beskrives som mand, østeuropæisk af udseende, 20 til 30 år, 190 cm høj. Han havde kort sort hår og skægstubbe. Han var klædt i en lang sort dunjakke, sandfarvede bukser og sorte gummisko.
Har man set de to mænd i området ved 20.20-tiden fredag, kan man kontakte politiet på telefon 114.