Fortsæt til indhold

Madehusvej skal lukkes

Teknisk udvalg har besluttet at lukke dele af Madehusvej for trafik

Arkiv
Mikkel Hansen

Madehusvej ved Vollerup bliver spærret for biltrafik mellem nr. 1 og 3.
Det har et flertal i teknisk udvalg besluttet.
Baggrunden er, at et flertal af husstandene på Madehusvej i Vollerup havde søgt om at få vejen lukket.
Ansøgningen var begrundet med, at beboere oplevede høj fart og meget gennemkørsel på vejen. Da det ikke er muligt at lave fartdæmpende foranstaltninger på vejen, anbefalede forvaltningen at lukke vejen mellem nr. 1 og 3, men det vil stadig være muligt for passage for fodgængere og cyklister.
Den gennemsnitlige belastning på vejen er 480 biler pr. døgn, og vejen benyttes primært til gennemgående kørsel, selvom dette har været forbudt i ca. otte år.En måling fra 2013 viser, at farten på Madehusvej ikke er over det tilladte, men på grund af vejens indretning og antallet af køretøjer, opleves farten som værende meget høj.
Forslaget har fået opbakning fra 10 husstande, mens tre husstande ikke ønsker en lukning og én husstand ønsker ikke stillingtagen.
Syd- og Sønderjyllands Politi støtter forvaltningens anbefaling på grund af de mange køretøjer i forhold til antallet af beboere på vejen.
Afgørelsen blev vedtaget med tre stemmer mod to.
Frode Sørensen (A), Ganeswaran Shanmugaratnam (A) og Anders K. Brandt (Ø) stemte for, mens Inger Plauborg (V) og Jan Rytkjær Callesen (O).