Vi er glade og lettede
"Vi er selvfølgelig glade og lettede over at det er lykkedes at overbevise samtlige tre dommere om, at det ikke er Marc og Sabrina, der har påført børnene de blå mærker."
Det siger Susanne Ipsen, der har været Sabrina Andersen og Marck Bakchausens advokat siden marts 2014. Sammen med forældreparret modtog hun i torsdags den 29-sider lange udtalelse fra Københavns Byret, hvor der altså blandt andet er lagt vægt på, at tvillingerne Saya og Sasuke også har fået blå mærker selv om ingen konkret har observeret at Marc Bakchausen og Sabrina Andersen har påført børnene mærker.
Det er ikke første gang at Susanne Ipsen har arbejdet med en hård tvangsfjernelsessag, men hun lægger ikke skjul på, at hun er dybt forundret over Hvidovre Kommunes håndtering af sagen.
Læs mere om advokatens oplevelse af sagen i Hvidovre Avis fra tirsdag.