Fido og sten i trusselsag
Arkiv
En tvist om en fritgående hund fik tilsyneladende temperamentet til at overophede hos en 29-årig mand. Manden var 28. april 2014 ude at gå tur med sin hund, da han stødte på to andre mænd på et fællesareal ved Møllemarken i Havdrup. Hunden var ikke i snor, hvilket angiveligt førte til et sammenstød mellem de tre mænd. Her skulle den 29-årige have samlet en sten op og brugt den til at true de to andre, mens han også kom med verbale ubehageligheder. En dommer afgør torsdag 26. februar, om der er hold i anklagerne.