Fortsæt til indhold

Nato i en grøn fremtid

Sønderborgs 1864-historie og fjernvarme gav kulør på Nato konferencen på Syddansk Universitet

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

US Marine Corps udledte i Afghanistan 1200 ton CO2 per dag – hvilket svarer til, hvad Sønderborgs Vej & Park-afdeling udleder på et år. Og da krigen stod på sit højeste, fik Natos Isaf-styrker dagligt kørt 1300 tankbiler med olie ud til lejrene. Det kostede syv liter olie for hver ene liter, der blev bragt ud. Under disse transporter blev i tusindvis af mennesker såret eller dræbt i bagholdsangreb eller på grund af vejsidebomber.
Disse tal er blandt årsagerne til, at Nato i stigende grad interesserer sig for, hvordan grøn omstilling kan gennemføres i militæret, og i disse dage er det emnet for en Nato-forskningskonference, som samler militærfolk, erhvervsfolk og forskere fra ni lande på Syddansk Universitet i Sønderborg i samarbejde med Sønderborgs ProjectZero.
I går onsdag aften var der festmiddag på Sønderborg Slot, hvor Katherine Hammack, viceforsvarsminister i USA, er blandt deltagerne. Hun blev modtaget af Sønderborgs viceborgmester, Aase Nyegaard.
Danmarks forsvarsminister, Nicolai Wammen, var inviteret men forhindret i at deltage.

Stort lokalt engagement

Men med 60 deltagere har konferencen tiltrukket dobbelt så mange som forventet, og derfor har lokale virksomheder og Sønderborg Kommune suppleret Natos økonomiske bidrag til arrangementet, ligesom repræsentanter for lokale virksomheder også er blandt deltagerne.
"Vi er dybt taknemmelige for dette engagement," siger Michael Goodsite, professor og institutleder på Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet i Odense, som er med til at arrangere konferencen.
Både energi, vand og affald er på programmet, og som indledning var deltagerne med på en ZERO Energy-tour i Sønderborg-området og se på grøn fjernvarme og demonstrationsprojekter for energirigtigt byggeri – nærmere bestemt ZERO-huset og Produktionshøjskolen.
Selve konferencen blev åbnet af Sønderborgs viceborgmester, Aase Nyegaard:
"Jeg håber, at I vil få masser af inspiration med hjem, og at vores by også vil kunne bidrage til grøn omstilling i Nato, eftersom Sønderborg er cirka samme størrelse som en typisk militærbase."

Sådan omsættes affald til varme i husene. Oberstløjtnant Per Lyse Rasmussen, som er forsvarsattaché ved den danske ambassade i Washington, USA, ser på. Foto: Patricio Soto

Det grønne i fremmarch

Dr. Billur Sakintuna fra Nato Support Agency, NSPA, fortalte ved konferencens åbning, at sikkerhed er det første hensyn, når Nato tegner kontrakter med leverandører, men Nato har grønne programmer, og der bygges EU-standarder og internationale standarder ind i kontraktskrivning.
Ifølge Dr. Susanne Michaelis, forsker hos Natos Emerging Security Challenges, er det dog ikke de store visioner for omstilling til grøn energi, der præger Nato, men der er en stigende bevidsthed. Argumentet 'return of investment' – at det kan betale sig - vinder frem.
Det er også døråbneren for danske virksomheder, som gerne vil opnå samarbejde med det amerikanske militær. Det fortalte oberstløjtnant Per Lyse Rasmussen, som er forsvarsattaché ved den danske ambassade i Washington, USA, og som er med til at introducere danske firmaer til den mægtige militærnation.
"Danske virksomheder har en fordel, fordi de er blandt verdens hurtigste til at omsætte en idé til et produkt," sagde han.

"Jeg håber, at I vil få masser af inspiration med hjem," sagde Sønderborgs viceborgmester, Aase Nyegaard, i velkomsttalen. Foto: Patricio Soto

Forsyning i 1864

Nato-konferencens første dag i Sønderborg sluttede med besøg i Historiecenter Dybbøl Banke, hvor centerleder Bjørn Østergaard fortalte om de forsyninger, der skulle til i 1864-krigen. Også dengang skulle der mange ressourcer til – om end det var af en anden slags end i nutiden.
Hver dag skulle soldaterne have 15 ton madvarer, og dertil skulle der være foder til ca. 6000 heste, som blev brugt af officererne og til at trække cirka 2000 vogne.
Der skulle også en enorm mængde brænde til at holde de bål i gang, som soldaterne lavede mad og varmede sig ved. Hver dag ankom seks-otte dampskibe fra hovedstaden til Høruphav med forsyninger og bragte sårede med tilbage.