Sønderballe ramt af indbrud
Tyveknægte afsluttede indbrud med hærværk
Mette Henriksen
Regningen gik ikke helt op for de indbrudstyve, som natten til onsdag begik indbrud i tre sommerhuse ved Sønderballe Strand ved Haderslev. Politiet kunne nemlig efterfølgende konstatere, at tyveknægtene åbenbart ikke fandt noget af interesse, og måtte gå tomhændet derfra.
I det sidste hus afsluttede de ubudte gæster besøget med at overdynge inventaret med mel og med at sprede kødvarer ud over hele huset.