En populær skipper sagde farvel
Per Møller
KØGE: Efter 23 år som restauratør på Restaurant Skipperkroen på Køge Havn siger Claus Phillipsen med månedens udgang farvel og tak og overlader roret til Pernille Glaring, der har været én af Claus Phillipsens trofaste medarbejdere gennem ialt 10 år.
Tirsdag eftermiddag afholdt Claus Phillipsen, der sidste uge rundede de 70 år, en uformel reception for en række af restaurantens stamgæster og venner af huset.
Restauranten var fyldt til sidste plads af gæster der ville ønske den populære restauratør tillykke og alt mulig held og lykke i fremtiden.
På billedet ringer Claus Phillipsen ind til sidste omgang.
Den nye skipper på kroen, Pernille Glaring afholder iøvrigt reception mandag den 2. marts kl. 14-17.