Fortsæt til indhold

Mere tid på biblioteket

Arkiv
Arkiv

Hovedparten af Roskilde Kommunes biblioteker får længere åbningstid fra 1. marts. De små biblioteker får udvidede selvbetjeningstider, så den samlede åbningstid bliver på 93 timer om ugen.
De længere åbningstider bliver markeret med et besøg søndag 1. marts klokken 12 af en af politikerne fra Kultur- og Idrætsudvalget.
Begivenheden bliver også markeret på Roskilde Bibliotek på Dronning Margrethes Vej. Her er det formanden for Kultur- og Idrætsudvalget Birgit Pedersen, der kommer klokken 12.
Ud over politikerbesøgene er der underholdning for stor og små.

Åbningstiderne
Lokalbibliotekerne
Gundsømagle, Gadstrup, Viby, Jyllinge og Ågerup: 7-22 alle hverdage, 7-16 weekend.
På Roskilde Bibliotek er der stadigvæk selvbetjent åbent fra klokken 8-10 alle hverdage. Bemandede åbningstider alle hverdage klokken 10-19, lørdag 10-14 og søndag 12-16.