Fortsæt til indhold

Fem SM-medaljer til Køge Tennis Klub

Arkiv
Arkiv

TENNIS: Køge Tennis Klubs unge talenter har været med til Sjællandsmesterskaberne, der blev afholdt i Farum Idrætscenter.
Køge startede med at vinde sølv i U16 herresingle til Jonas Salem og SM sølv til Celine Rasmussen i U14 damesingle i vinterferien.
I weekenden spillede de unge håbefulde U10 spillere og der blev det til en rigtig flot bronzemedaæje til Rebecca Munk Mortensen i single. Med til historien hører, at U10 rækken spilles med deltagelse af stærke københavnske klubber. Dermed var det et reelt DM bronze som kom til Køge Tennis Klub.
Rebecca Munk Mortensen vandt også bronze i damedouble sammen med klubkammeraten, veninden og træningspartneren Naja Axmark fra Køge.
- Køge Kommune gav i 2013/2014 tilskud til elitetræning i Køge Tennis Klub, og det høster vi frugter af nu, siger Daniel Jakobsen som er træner i Køge Tennis Klub.
Køge Tennis Klubs ungdomsafdeling vokser i antal medlemmer og har flere hold som konkurrerer om Sjællandsmesterskaberne, og der er mange 5-10 årige talenter på vej. Vi har rigtig gode træningsfaciliteter og vil gerne tage imod flere talenter, siger Daniel Jakobsen.
pm