Fortsæt til indhold

Røde Kors i Køge har fået ny formand

Arkiv
Arkiv

ÅRSMØDE: Mandag aften den 23 februar holdt Røde Kors i Køge først modeshow og efterfølgende generalforsamling på Teaterbygningen.
De frivillige i Røde Kors genbrugsbutikker i Ølby og Borup præsenterede modeshow med genbrugstøj sat sammen på en spændende måde.
På den efterfølgende generalforsamling blev der valgt ny formand idet Hanne Kellberg som har været formand siden 2008 ikke ønskede at fortsætte på posten.
Den afgående formand gav en fyldetsgørende beretning både mundtlig og skriftlig om de mange aktiviteter som Røde Kors er involveret i f.eks. Besøgstjeneste, Familienetværket, Julehjælpspakker, Landsindsamlingen, Patientstøttegruppen, Vågetjenesten, Skole og integration, Samaritter og samt de to nørklegrupper, og ikke at forglemme de to genbrugsbutikker.
Derudover har Røde Kors i Køge støttet projekter i Sudan, Sundhedshuset i København og Århus samt ofrene for Stormflodskatastrofen i bl.a. Jyllinge.
Som ny formand blev valgt tidligere byrådsmedlem Hans Erik Jensen, Ejetoften 39 i Bjæverskov.
Den øvrige bestyrelse er henholdsvis nyvalgt og genvalgt.
Næstformand Claus Steen Petersen, Vestergade 10, Køge. Kasserer Ulla Tanning-Andersen, Snogebækvej 30, Køge. Bestyrelsesmedlemer Kirsten Svendsen, Tollerødvej 16, Turebyholm, Conny Hansen, Lyngtorvet 14, Køge, Agnete Feldthusen, Bastebjerg 8, Borup, Bestyrelsesmedlem Lizzy Pedersen, Møllevej 13 R, Borup og Maja Clausen, Duevej 7 iSolrød Strand.
Som suppleanter valgtes Lise Stenkilde, Birkevej 7, Herfølge og Helle Eistrup, Holmevej 1, Køge.
Bestyrelsen, ved næstformanden, takkede den afgående formand Hanne Kellberg med tale og blomster for hendes store indsats gennem 7 år.
pm