Rosa og Rødderne fra Rouladegade
Arkiv
Ramasjang-stjernen Rosa kommer til Vejle med Rødderne fra Rouladegade med et helt nyt show: Rosas store sovedyrsshow for børn og deres sovedyr. Børn, forældre og bedsteforældre kan godt gøre sig klar til at tage deres sovedyr med og danse med dukker, bage til bamser og skråle sovedyrssange.
Rødderne er Sille Grønberg på guitar og kor, Palle Windfeldt på guitar og kor, Laust Færch på bas og kor og Jens Daugaard på trommer og kor.
Koncerten foregår i Vejle Musikteater søndag den 1. marts klokken 15.30.