Fortsæt til indhold

Tre udrykninger men kun lidt skade

Haderslev Brand & Redning melder om tre udrykninger det seneste døgn - dog kun småting

Arkiv
Af Peter Rasmussen

De blå blink på de røde biler har været tændt tre gange i det seneste døgn, oplyser Haderslev Brand & Redning. Det var dog uden den helt store dramatik.
I Jegerup var der ild i en skorsten, men da Falck ankom var ilden gået ud af sig selv. Så det blev klaret uden at rulle én eneste slange ud.
På Folevej i Fole gik der ild i en varmtvandsbeholder. Den opgave klarede det frivillige brandværn fra Gram og der blev tilkaldt skadesservice til stedet.
Sidste opgave var på Simmerstedvej i Haderslev, hvor en bil var brudt i brand tæt ved en godsvogn. En tanksprøjte fra Haderslev Brand klarede denne opgave.